Case: Effektiv udveksling af persondata mellem myndigheder

Udskriv siden

Sikker udveksling af myndighedsdata


Udlændingeservice
Kunde:
Udlændingeservice
Hjemmeside:
www.nyidanmark.dk


Udlændingeservice er en styrelse under Integrationsministe­riet. Styrelsen administrerer udlændin­geloven - dvs. behandler ansøgninger om asyl, familie­sammenføring, visum, arbejdstil­la­del­ser med videre.

Som frontløber i bestræbelserne på at mindske de voksende papirdynger har Udlændingestyrelsen implementeret en række digitale løsninger, der skal gøre livet nemmere for både styrelsen selv og dennes samarbejdspartnere.

Således lancerede styrelsen med succes en samlet portal til udveksling af informationer mellem myndigheder på udlændingeområdet, Udlændinge Informations Portalen (UIP). Formålet med portalen er at give kommunerne og andre udlændingemyndigheder hurtig og let adgang til at søge og indtaste oplysninger om udlændinge, som er registreret i Udlændingeregistret.

Sideløbende fik styrelsen behov for en løsning til håndtering af jobansøgere fra de ti nye EU-lande, hvilket omfatter et avanceret workflow mellem myndigheder, ansøgere og arbejdsgivere.

Løsningen
I begge tilfælde valgte styrelsen at basere de integrerede indberetningsfunktioner på Capevo XForm. UIP danner en fælles grænseflade til en række systemer, der anvendes til at udveksle oplysninger via OIOXML. eBlanketterne fremstår som en integreret del af portalens grænseflade og alle indberetninger overføres automatisk via webservices til UIP, således at brugerne altid har adgang til nyeste data. Dermed giver portalen brugerne en sammenhængende og effektiv service.

Efter lancering blev UIP udvidet med en åben del, som jobansøgere fra de ti nye EU-lande kan anvende i forbindelse med jobsøgning i Danmark. Ved jobsøgning skal både ansøger, arbejdsgiver, styrelse og lokale myndigheder involveres, hvilket styrelsen med Capevo XForm har automatiseret, således at ansøgningsproceduren kan gennemføres digitalt, bl.a. ved anvendelse af digital signatur.

Da ikke alle arbejdstagere fra de nye EU-lande kan forventes at have adgang til nettet, var det en vigtig faktor at den samlede løsning også understøttede en delvist papirbaseret arbejdsgang. Gennem løbenumre og stregkoder på blanketterne blev også dette muligt.

Partner: Logica