3. oktober 2009 af Niels Brinch
Under den
bangladeshiske Eid-ferie valgte jeg at tage til Nepal og komme lidt
væk fra det hele. Det gav mig mulighed for at tænke nogle lidt
dybere tanker end man gør til hverdag.
Pokhara i Nepal er et meget smukt område, men når man vandrer op
ad et bjerg er man nødt til hele tiden at kigge ned for at se hvor
man træder. Hvis man kigger op mens man går, træder man forkert og
falder. Men ville det ikke være ærgeligt at kigge ned i jorden hele
tiden? - så ville man jo ikke se det smukke område som man kom for.
Så i stedet for at nøjes med at koncentrere mig om det næste
skridt, stoppede jeg op og så hvor jeg var på vej hen.
På samme måde som det at stoppe op under bjergvandringen gav mig
mulighed for at se hvor jeg var på vej hen, var SELVE
bjergvandringen et opstop fra min dagligdag - at stoppe op fra min
dagligdag, gav mig mulighed for at se hvor jeg er på vej hen. Jeg
fandt ud jeg var på rette vej.
I løbet af ferien blev jeg imponeret over hvor nøjagtige
rejsearrangørerne var med de forskellige ture. Jeg havde forventet
at "klokken 6" betød "omtrent halv syv", men da jeg skulle på en
turene og satte mig ned i minibussen klokken 06:05, kiggede de
andre passagerer sådan lidt underligt bebrejdende på mig og
minibussen kørte lige med det samme. Jeg var meget overrasket over
de var så nøjagtige med tiden.
Det begyndte dog at give mening nogle dage senere. Efter jeg
havde opholdt mig i Nepal i 6 dage og været på et utal af
forskellige ture (4 er et utal) og skulle med flyet hjem via
Indien, ville jeg stille tidszonen på min telefon tilbage til
indisk tid. Det var der jeg opdagede at tidszonen allerede var på
indisk tid. Nepal kører med GMT +5:45. Mit ur havde gået et kvarter
forkert hele ferien!
I næste indlæg lover jeg der til dels indgår noget om
systemudvikling. Men om der indgår noget som handler om
systemudvikling i næste indlæg, er ikke sikkert.
Nogen der fangede den?
