3. november 2009 af Niels Brinch
Overskriften antyder, og hold nu fast, at det er tid og der er
tid til at afholde kurser. Vi har allesammen været fuldt optaget
med at sikre det bedst mulige resultat for en leverance i løbet af
de sidste mange måneder og nu er det ved at være tid til at levere.
Det betyder der igen bliver lidt tid til at arbejde med innovation
og afholde interne kurser. Det ser jeg frem til.
Når jeg afholder kurser, kan jeg godt lide at finde en god måde
at illustrere hovedpointerne. Det kan være en punktopstillet liste
eller måske en fin graf hvor hver akse kan illustrere udviklingen
og effekten. Det er ikke fordi vi ike kan tale sammen, men der er
jo ingen af os der bruger vores modersmål, så det er helt bestemt
en god idé at finde nogle virkningsfulde illustrationer, såsom
grafer med akser, illustrationer eller nogle korte pointer som man
kan anvende til at forklare rundt om.
Og hvor fører disse betragtninger os hen med henblik på en
vurdering af den kommende uges aksekurser?
Jeg er dygtig til at rette fejl. Jeg arbejder systematisk fremad
og ved hele tiden at det bare er et spørgsmål om tid og tålmodighed
før enhver fejl bliver fundet og rettet. Metoden svarer til det vi
fleste gør, når nogen siger "Tænk på
et tal mellem 1 og 100" og
man skal se hvor hurtigt man kan gætte tallet. Hver gang får man at
vide om det er højere eller lavere. Mange starter ved 50 - man kan
også satse lidt, hvis man har en fornemmelse og starte på 70 - hvis
det er højere end det, kommer man hurtigere frem til
resultatet.
Det at rette fejl er til en vis grad et spørgsmål om viden
blandet med intuition og en forestillingsevne der tillader en at
tænke over de forskellige muligheder - MEN, hvis man giver et
kvalificeret gæt på 74, bagefter 12, næste gang 37 osv., kan det
tage meget lang tid at finde det rigtige tal. Derfor er det
vigtigste i det lange løb helt klart at forstå den gode
fremgangsmåde for at finde fejlen. Man KAN være heldig (og dygtig)
og ramme plet i første hug, men ellers er det ret fornuftigt at
arbejde systematisk frem.
Jeg oplever ind imellem at en kollega bruger lang tid på at
forsøge at rette en fejl - og til sidst beder mig om hjælp. Jeg
hjælper ikke med at rette fejl. Jeg hjælper med at finde ud af hvor
fejlen er. Min hovedpointe ved et kommende minikursus skal være, at
hvis man vil prøve at rette en fejl, skal man IKKE prøve at rette
den. Man skal først finde den og så viser det sig næsten altid at
selve rettelsen er banal - man behøver faktisk slet ikke tænke over
at rette den. Derfor skal min punktopstillede fremgangsmåde for
fejlretning være:
- Find fejlen.