28. juli 2009 af Niels Brinch
Gennem det sidste år, har jeg været tre gange i Bangladesh og
undervise et hold udviklere i vestlige principper for
systemudvikling og vores eget XForm-produkt. Dengang skrev jeg og
fortalte om det hele på DotNyt -
nu lægger jeg det på her.
Jeg er nu ankommet til Bangladesh og bor her mere eller mindre
permanent. Det var en enkeltbillet jeg købte, da jeg rejste hertil.
Jeg har egen lejlighed og en husholderske. Det tog kun få sekunder
at blive vant til at have sin egen fuldtids husholderske - gad vide
om det er lige så let at vænne sig af med igen?
Det er jo sådan, at Bangladesh er et ufatteligt fattigt land.
Det er derfor vi har valgt netop dette land. Danida vil nemlig
gerne give støtte til projekter i udvalgte lande. De lande der har
mest brug for at få lidt mere gang i hjulene.
Bangladesh er bestemt et af de lande der har brug for
forandring. De er allerede inde i en god udvikling, men næsten hele
den bangladeshiske befolkning ligger på gaden og hiver efter
vejret. Den sidste promille er til gengæld meget rige. Som
udlænding er man automatisk blandt de få rige.
Den store forskel mellem rig og fattig har faktisk en meget
interessant effekt. Jeg var på KFC i går. I Bangladesh er det en
meget eksklusiv og fin restaurant, hvor kun de meget rige har råd
til at spise. Det har den positive betydning, at de laver meget
veltilberedt kylling af de bedste råvarer. Det er virkelig godt -
jeg ved det, jeg er en kender. Jeg kan nævne mindst én dansk KFC
som ikke kan bryste sig af det samme :)
Hvis man vil på Pizza Hut om aftenen, er det en god idé at ringe
dagen før og bestille bord. Da jeg tog derhen med en kammerat, midt
i den mest populære spisetid om aftenen, stod der rige mennesker i
kø helt ud på gaden og ventede på at få lov at få et bord på denne
meget fine restaurant. Pizza Hut.
Det er et meget fremmed land jeg er kommet til - og jeg vil
forsøge at fortælle lidt om de underfundige opdagelser og hvordan
det går med udviklerholdet. Jeg ved ikke hvor lang tid der går før
jeg slet ikke lægger mærke til alle de underfundige ting - på et
tidspunkt vænner jeg mig jo til det og så løber jeg nok tør for
noget at skrive om.
(opdatering: med til introduktionen må høre, at jeg prøvede at
sende dette indlæg for mange dage siden, men der er ikke så få
tekniske vanskeligheder at kæmpe med - f.eks. er der oversvømmelse
i dag og kontorets strømgenerator er oversvømmet. Dagligdag i
Bangladesh)