4. august 2009 af Niels Brinch
Hvis du snart skal til at
spise, kan det være du skal vente til bagefter med at læse
videre.
Jeg har hørt adskillige omtale Bangladesh som et lorteland. Ikke
mig. Jeg kan godt lide at være her og jeg har mødt enormt mange
flinke mennesker her … og det siger jeg ikke kun fordi jeg ved at
mine bangladeshiske kollegaer bruger Google Translate og læser min
blog.
Men måske er det med lorteland ikke så forkert. Det er trods alt
ret udbredt med afføring der ligger i gaderne … og det er i de
riges del af byen, jeg tør ikke tænke på forholdene i de fattige
dele. Specielt når det begynder at regne lidt, så spreder der sig
en lugt af tis i hele byen.
Men vent, der er mere.
Forleden mødte jeg én som snakkede om sin tur uden for
hovedstaden Dhaka. Hun fortalte det var skønt, for når hun trådte
rundt i mudder, så VAR det virkelig bare mudder. Jeg er kommet til
et land hvor man er glad hvis man kan få chancen for at traske
rundt i mudder.
Men vent, der er mere.
I nat hørte jeg lyde mens jeg sov. Jeg listede op og tændte
lyset og kunne så se en ca. 20 cm lang hale stikke ud fra mit
air-condition-anlæg som hænger over sengen. Formentlig en gekko.
Den troede den gemte sig, men havde glemt sin hale. Inden jeg kunne
nå at tænde mit (pink) kamera, var den dog kravlet ind i sikkerhed.
Da opdagede jeg nogle små sorte duppeditter på hovedpuden ved siden
af (som "heldigvis" ikke var optaget af nogen). Da jeg bankede på
AC'en for at jage den ud, faldt der flere efterladenskaber ud.
Resten af natten sov jeg på sofaen.
Men vent, der er mere.
Jeg bor i et fredeligt område, men Bangladesh generelt er ikke
specielt fredeligt, specielt hvis man ikke tænker sig om. En pige
fortalte hvordan hun var blevet overfaldet af et par gutter,
bevæbnet med pinde. Hun kom ikke noget til, men måtte da slippe
sine ejendele. Historien blev toppet af en anden pige der fortalte
hun var blevet overfaldet med chilipulver og kokager.
