18. januar 2010 af Niels Brinch
Livet er fyldt med
spændende oplevelser. Det er efter min mening noget det vigtigste
ved det at le ve - at opleve. Det er både de små og de store
oplevelser. Det kunne være at at finde en spøjs sten, at have en
inspirerende samtale, at blinke til hende den søde, at hun blinker
igen, at lære en ny leg, at opdage en ny tanke - og alt det som er
umuligt at komme i tanker om nu, fordi ingen har oplevet det
før.
Men hvordan opnår man så at opleve alt det? Især må alt det som
man slet ikke er kommet i tanker om at man kan opleve endnu, være
svært at planlægge sig til … det er i ikke noget du har kontrol
over.
Den slags oplevelser kommer til dig. Nogle vil sige man selv kan
opsøge dem, men det har jeg en anden vinkel på. For hvordan kan man
opsøge noget som man ikke ved hvad er? Man kan opsøge konkrete
ting. Hvordan kan man opsøge de fuldstændig uventede
oplevelser?
Man skal købe en lodseddel for at kunne vinde lotteriet. I livet
er der et lotteri, hvor gevinsten er en spændende, uventet
oplevelse. For at have chancen for at vinde netop det lotteri, er
du også nødt til at købe lodsedler.
Jeg skal f.eks. ud og se Sundarbans i
weekenden. Det er en skov med vand omkring, så man kan tilbringe et
par dage i en både med at se skoven. Det er også en lodseddel. Det
kan være jeg oplever en masse spændende - det kan også være en
nitte. Det kan være jeg går ombord i en båd og stiger ud 2 dage
senere uden at have set noget som helst andet end træer. Men jeg
går ind til det med den viden at det er en lodseddel og at man
nogle gange ikke vinder på en lodseddel. Selvom jeg ikke vandt
sidst, køber jeg gerne flere lodsedler. Ellers får jeg jo aldrig
gevinsten.