A complex system that works is invariably found
to have evolved from a simple system that works.

I have been told that a characteristic of my blog posts is that I over-simplify complex things. I took that as a great compliment. However, most of what I write are things that people already know, but maybe they're not really aware of it. This post is an exception to that. I know many software developers that do not agree to keeping things simple. They try to think of just the right pattern, the most optimized way of doing something, which is all very good and fine, but if no one gets any benefit from it, why do they do it?

I can answer that, but first let me explore the question by quoting again, this time from the very fascinating George Bernard Shaw.

Some men see things as they are and ask why.
Others dream things that never were and ask why not.

While I think this is generally an appealing thought, it is sometimes appalling, depending on the context. Well, maybe not appalling, but thought it would sound kind of neat, next to appealing. Anyway … specifically in software development it is important to think "why" before implementing some elaborate pattern or using some theoretically very flexible component, with features that we will never actually use. If someone argues "why not", I think it's very appropriate to revert the question to "why". If it's not needed, don't do it. You ain't gonna need it!

And now the answer

If some fancy pattern is not needed, does not benefit anyone, takes time to implement and - worse, takes time later to understand and fix if something goes wrong, why is it that a certain type of software developers still insist on doing it?

The answer is simple: They like it!

The vendor can interpret requirements too literally and deliver something that's unusable, but is correct according to the requirements, thus fulfilling the contract. The client can insist to interpret requirements in a way that's impossible to implement. This is true for almost every requirement specification I have ever seen.

That's why it's important to ensure that no one, neither consciously or subconsciously, wishes to make the project fail, because if they want to, they can do it.

But why would anyone wish to see the project fail? Any wish to see a project fail is of course highly unprofessional, but people are people and may have any number of reason for working towards ensuring that a project fails. I guess most cases where someone is working to see a project fail, it happens subconsciously, perhaps coming from intermittent personal problems or from having a a personal issue with (someone from) the other party.

Create an atmosphere of collaboration so everyone works for the same thing: The success of the project. Do not treat the other party as your opponent, remember they are working for the same thing as you.

How can you ensure an atmosphere of collaboration in a project? I will give my opinion shortly. Please put your comments below.

I'm talking about business partnerships, but it's definitely also true in personal partnerships, say, marriages. Now, given that trust is a prerequisite for a partnership, please remember to actually trust your partner. You will have to hope that your partner also trusts you. Well, isn't that really what trust is?

But more important than these abstract principles of trust, let me tell you why it's so important to trust. If you do not trust your partner, you will constantly be arguing about who gives and receives what and how much - and the conditions of doing so. It takes a lot of time and all of that time does not really give any benefit to either of you. Time spent arguing is essentially lost, so it should be limited as much as possible. There is no partnership that is completely fair and there never will be. The most fair partnership is one that doesn't exist, because then both partners give and receive the same. Nothing.

So stop focusing on making the partnership fair. Give a lot. Just hope - and trust! - that your partner does the same. If you cannot do that, then what you have is not a partnership.

Give a lot. Receive a lot. Stop worrying about who gives or gets the most and you'll both receive a lot. But it requires trust.

… and don't forget to apply this at home.

Predicting the future is difficult.

I'll just let that fact sink in for a moment … that's the very core of why it's difficult to estimate.

With experience, people can become good at estimating, but they are still predicting the future. If you have to predict the result of a football match, you may get experience that will tell you which team is better than which, and make good 'estimates' on which team will win. But you know, some times the underdog wins.

• Fact: It's difficult to predict the future
• Fact: Estimation involves predicting the future
• Conclusion: It's difficult to estimate.

There you have it.

How to make it less difficult

So it's difficult, but that doesn't mean you can't become good at it. For example, there are techniques that can be used, such as creating a pessimistic, realistic and optimistic estimate. Basically the idea is to reveal how unsure you are about the accuracy by seeing how far the pessimistic estimate is from the expectation.

There are also approaches that will definitely increase accuracy. One common thing people do, is to separate the task in as many small parts as possible. That tip is of course useful because it forces you to consider a larger percentage of the task at hand.

That's a good idea, because when the time comes to actually complete the task, the entire task has to be completed, not just the part that was considered in the estimate.

Don't get me started

Other reasons that estimation is difficult, is that the requirements do not reflect the expectations and the requirements and preconditions change throughout the project and are re-interpreted by different people - but that's a story for another day.

The businesses that do not follow their own processes to the letter, can still have successful projects, happy customers and good profits. Maybe even more so than businesses that strictly follow their own processes. After a while, a business might forget why they defined the processes in the first place. One reason could be, that once upon a time, they discovered they were being ineffective, repeating their own work and decided that they could increase efficiency by adding structure to their work and accomplished this by defining processes and hiring people to ensure the processes were followed.

10 years later, the processes remain the same but the company and the projects have changed. Yes, the processes could be updated, but in any case, they would never fit every possible situation in the business. Those monitoring the processes will investigate documentation and will immediately remind anyone who is not following the processes to the letter. The response might be "But no one will miss this documentation, why should I write it?". In my opinion, the person saying that, got it right.

We should follow processes the same way moderately religious people follow texts written thousands of years ago. It might be mentioned in the historic texts describing Muhammad's life that he recommended travelling to Mecca by mule. Most religious people who reads that recommendation understands that it was said in a different context and that it shouldn't be followed to the letter now.

I would giggle (and be a bit impressed too) at a Muslim from Indonesia who insisted on travelling to Mecca by mule. Same way I will laugh at anyone who thinks processes should be followed to the letter. Ask yourself: "Does anyone really need this?". If you HAVE to follow your processes to the letter, make it part of your processes that people have to think for themselves.

(note, the illustration depicts Jesus on a mule, as more relevant illustrations were unavailable)

Et af de områder man skal sikre er så korrekt som muligt inden man går i gang, er kravene der er til den software man skal udvikle. Kravene stilles typisk af en kunde som er specialiseret inden for sit eget forretningsområde, som ikke er softwareudvikling. Det kræver meget stor abstraktionsevne at opstille krav. Man skal kunne se det endelige produkt for sig og vurdere om det er det man har brug for, uden at kunne se det.

Måske har den primære opgavestiller en meget høj abstraktionsevne, men så kan der være andre interessenter som også har indflydelse, men som ikke har samme egenskaber eller ikke har brugt så lang tid på at definere kravene. Det scenarie man bevæger sig hen imod er et hvor software-leverandøren leverer det som er aftalt i kravene, men det var ikke det som kunden havde håbet at modtage.

Slutresultater er en utilfreds kunde, uanset hvor nøjagtigt kravene er opfyldt.

Hurtige prototyper kan hjælpe. Man kan udarbejde en prototype på en brøkdel af den tid det tager at udvikle det endelige produkt. Alle er ofte ikke enige om at der skal laves komplette prototyper, specielt hvis der er et meget begrænset budget, for prototypen har ingen værdi i sig selv. Når projektet er slut, bliver prototypen smidt ud. Men når man har prototypen kan den præsenteres for kunden og ikke bare giver det klarhed overfor den primære opgavestiller og sikkerhed om forståelse af kravene for leverandøren, men det giver også de mindre engagerede kunderepræsentanter mulighed for at deltage aktivt, kommentere på prototypen og være med til at fjerne misforståelser. Det giver dem også mulighed for at ændre kravene.

Det er et stort arbejde at ændre krav, for i mange tilfælde skal aftalen også ændres. Men, med reference til min indledende sætning, er det bedre at ændre krav baseret på en prototype, end baseret på det endelige produkt.

---

Jeg anvender værktøjet ForeUI til prototyper. Det er et tegneprogram specielt velegnet til prototyper. Det har linjer og rektangler til at lave simple tegninger og dertil en række standard-elementer, såsom knapper, rullemenuer og afkrydningsfelter. Formålet er ikke at skabe noget der er vellignende, men bare noget som viser det essentielle. Her er f.eks. en prototype af Googles forside.

Men det er meget mere end et tegneprogram. Programmets styrke ligger i muligheden for at sætte hændelser på alle elementer. F.eks. kan jeg opsætte en regel der siger, når der tastes i feltet, skal der komme et rektangel med tekst frem, akkurat som Googles egen forslagsfunktion. Jeg opsætter den til at dukke frem hvis jeg skriver 'dot' i feltet.

Endnu vigtigere er det at man ved klik på diverse elementer, kan få vist en ny side, hvilket betyder man kan opbygge alle produktets sider og illustrere hvordan man navigerer ved hjælp af prototypen.

Programmet har nogle svagheder. Betingelserne er ikke altid lige logiske. F.eks. er der kun en "Key Down"-betingelse til indtastning, hvilket betyder jeg er nødt til at lave betingelsen på 'do' i stedet for 'dot', fordi den kigger på feltets indhold på Key Down, men det indtastede bogstav først kommer på Key Up.

Desuden er håndteringen af etiketter ret ringe. Specielt linjeombrydning fungerer dårligt. Jeg indsætter en etiket og giver den en specifik størrelse.

Når man indtaster teksten i etiketten, viser den det ikke som det bliver vist, men med en horizontal scrollbar, umuligt at overskue. Man kan indsætte sine egne linjeskift, men det er der lidt for meget skrivemaskine over, synes jeg.

Når jeg er færdig med at skrive, er etikettens størrelse ændret.

Alt i alt alligevel et anbefalelsesværdigt værktøj, som er hurtigt at komme i gang med og gør det særdeles hurtigt at lave prototyper.

Nogen der kan anbefale andre værktøjer?

Jeg skulle købe computer og valgte at tage til BCS Computer City, som er et 5-etagers butikscenter med hundredevis af computerbutikker. Der var både godt udvalg, god kvalitet, ekstremt fair priser og god service. Sælgerne var dog ikke lige kvalificerede på alle punkter.

Når man køber computer her, samler de den og gør den klar på en times tid. Undervejs bliver jeg spurgt om jeg bare vil have de normale 4 partitioner, navngivet Windows, Documents, Games og Applications. Ok, det giver mening at adskille Windows på sin egen partition, men hvad kunne være idéen med de øvrige? - jeg kan kun komme på én grund: Det ligner der er flere harddiske på computeren, så kan man rigtig hævde sig overfor vennerne. Jeg synes jeg svagt kan huske vi gjorde den slags i slutfirserne.

Da computeren var klar, skulle den sættes op i butikken. Det er ret normalt at kunder skal se at det de køber virker. Når man køber en forlængerledning med 4 stik, bliver den taget ud af pakken og en lampe bliver på skift sluttet til hvert stik, så man med sine egne øjne kan se de alle virker. På samme måde bliver det også demonstreret at computeren virker.

Der var dog tilsyneladende problemer med det trådløse tastatur. Han havde sørget for at sætte batteri i, men det virkede stadig ikke. Jeg foreslog diskret om vi skulle sætte USB-modtageren i. Da han gjorde det kunne jeg se Windows genkendte tastaturet, men sælgeren var ikke overbevist. Ingen programmer var åbne og sælgeren blev ved med at trykke ESC på tastaturet. Intet skete der - men det ville der ikke gøre uanset om tastaturet virkede eller ej.

Sælgeren tyede nu til et middel som kan løse næsten ethvert IT-problem i Bangladesh. Nej, det er ikke en genstart, som ellers bliver brugt på samme måde i Danmark. Det er at højreklikke på skrivebordet og trykke "Refresh". Funktionen opdaterer visningen af de mapper og filer som er på skrivebordet - men de vises alligevel, så reélt har funktionen ingen effekt.

Alligevel bliver funktionen brugt her til at løse enhver art af problemer - f.eks. kan det bruges til at løse midlertidige netværksproblemer. Årsagen er selvfølgelig at mens der er et netværksproblem, er der en anden person der løser problemet, f.eks. ved at genstarte routeren - det varer lige 10 sekunder før routeren kommer i gang igen, i mellemtiden trykker medarbejderen på "Refresh" og 5 sekunder senere virker det. Den mirakuløse universalløsning har vist sit værd igen.

Nå, det er vist blevet tid til at udgive indlægges. Jeg genstarter lige. Mit internet virker ikke.

Men hvordan opnår man så at opleve alt det? Især må alt det som man slet ikke er kommet i tanker om at man kan opleve endnu, være svært at planlægge sig til … det er i ikke noget du har kontrol over.

Den slags oplevelser kommer til dig. Nogle vil sige man selv kan opsøge dem, men det har jeg en anden vinkel på. For hvordan kan man opsøge noget som man ikke ved hvad er? Man kan opsøge konkrete ting. Hvordan kan man opsøge de fuldstændig uventede oplevelser?

Man skal købe en lodseddel for at kunne vinde lotteriet. I livet er der et lotteri, hvor gevinsten er en spændende, uventet oplevelse. For at have chancen for at vinde netop det lotteri, er du også nødt til at købe lodsedler.

Jeg skal f.eks. ud og se Sundarbans i weekenden. Det er en skov med vand omkring, så man kan tilbringe et par dage i en både med at se skoven. Det er også en lodseddel. Det kan være jeg oplever en masse spændende - det kan også være en nitte. Det kan være jeg går ombord i en båd og stiger ud 2 dage senere uden at have set noget som helst andet end træer. Men jeg går ind til det med den viden at det er en lodseddel og at man nogle gange ikke vinder på en lodseddel. Selvom jeg ikke vandt sidst, køber jeg gerne flere lodsedler. Ellers får jeg jo aldrig gevinsten.

Her er indledningen fra artiklen om Magellan i Den Store Danske:

Fernando de Magellan, (port. Fernão de Magalhães, sp.Fernando de Magallanes), ca. 1480-1521, portugisisk søfarer, leder af den første jordomsejling.

Det er nævnt længere nede i artiklen, i en bisætning, at Magellan blev dræbt i kamp under jordomsejlingen. Han gennemførte aldrig! Magellan er ikke den første til at sejle rundt om jorden! Det er en fyr som hedder Elcano som ingen nogensinde har hørt om.

Så hvorfor fik Magellan kredit for det i folks bevidsthed? Jeg vil hævde det er fordi han var lederen.

Man kan tolke dette på flere måder. Det jeg gerne vil fortælle med det er, at det er en god idé at tage ansvar for sit arbejde. Det skal man bestemt ikke være bange for. Det bliver værdsat af dem omkring én. Men ikke alle er villige til at tage ansvar.

Jeg går ud fra grunden til nogle er bange for at tage ansvar for sit arbejde er, at det også betyder man får skylden hvis det går galt. Vær ikke bange for at tage skylden for noget (specielt hvis det er din skyld). Det viser du tager ansvar, også selvom det er ubehageligt - og alle forstår at man begår fejl engang imellem.

Der er selvfølgelig en grænse. Hvis du hele tiden tager ansvar for opgaver og fejler hver gang og tager skylden, er det ikke godt.

Men løsningen er ikke at undlade at tage skylden når du fejler. Løsningen er at finde et job du kan bestride.

Da jeg kom ind var der en sælger der blev lettere befippet og da han så jeg gik hen mod den maskine som uddeler numre til køen, skyndte han sig hen og trykke på knappen lige før mig og gav mig så nummeret i hånden. Jeg sagde tak for den betænksomme gestus, noterede mig at der var 10 i køen foran mig og satte mig i en sofa.

Cirka 10 sekunder senere kom den samme venlige herre hen til mig og spurgte om der var noget han kunne hjælpe med. Jeg fortalte jeg var kommet for at få aktiveret internet på min telefon. Straks tilkaldte han en medarbejder fra baglokalet, fik åbnet en ekstra kasse og snart efter havde jeg fået hvad jeg var kommet efter.

Jeg kan ikke vide med sikkerhed hvorfor jeg var så heldig at få så god service, men jeg kan fortælle et faktum, som måske kan få en Sherlock Holmes derude til at lægge 2 og 2 sammen:

Jeg var den eneste blege 2 meter høje skandinav med lyst hår og blå øjne i butikken.

Jeg siger som sagt ikke det er derfor jeg fik positiv særbehandling. Det kunne være fordi jeg havde et Hugo Boss-bælte på eller fordi jeg var kunde nummer 100.000.000 (ikke utænkeligt).

Af andet nyt kan jeg fortælle at Hitler's Mein Kampf er meget populær i Bangladesh. Ironien bliver ikke mindre af at de teenagere som sælger bogen i trafikken er fattige, mørke i huden og handicappede.

Og det er ligesom systemudvikling fordi … nææh, det er det nok ikke.